Tilbage til galleriet

Phnom Penh, Killing Fields, Silkeøen og kongebyen Udong

I hovedstaden Phnom Penh, besøgte vi Killing Fields og Tuol Sleng Prison/S-21. Det gjorde et stort og smerteligt indtryk at se disse steder, hvor mennesker var blevet tortureret og dræbt under Pol Pot regimet. (billede 10 - 15. Læs mere til højre på siden).

Det kongelige palads, Sølvpagoden (gulvet er belagt med over 5000 sølv-fliser) (billede 1 - 10) og Nationalmuseet besøgte vi inden vi sejlede ud til en "silkeø" i Mekong floden (billede 16 - 25). Herude så vi silkeproduktion lige fra larverne til færdigvævet silke. En aften spiste vi på "Friends" som er en træningsrestaurant, hvor unge oplæres. Restauranten er meget populær for deres lækre mad - i det hele taget fik vi masser af skøn mad på denne tur. Både Rikke og jeg har efterfølgende forsøgt os udi Lok Lak, som er en cambodjansk ret, hvortil der hører delikat Kampong-peber-dyppelse.

I Phnom Penh er der flere markeder - vi besøgte Russian market og et lokal marked, der bl.a. kunne brilliere med en spåkone og lyserøde æg. Alt foregik på knap plads - der var mennesker og ting overalt (billede 32 - 35). Vi var heldige at besøge byens største buddhist-tempel, Ounalom Temple, hvor drengene den aften gennemgik et ritual og en højtstående munk skulle ankomme (billede 26 - 31).

Snart skulle vi videre til Udong som er beliggende ved foden af bjerget Phnom Udong. Udong var kongeby og hovedstad mellem år 1618 - 1866. Idag er attraktionen stupaerne, hvor tidligere konger er begravet. På turen op bevæger man sig ad 500 trappetrin, hilser på aber og letbenede børn, der piler op og ned uden besvær samt kvinder der sidder og sælger velsignede bånd. Anstrengelserne var turen værd da først toppen var nået. Udsigten over landskabet med tempel og sukker-palme træer var fantastisk. Det samme var den glaserede udsmykning på stupaerne (billede 39 - 48).

 

Se også billederne fra:
Angkor Wat komplekset
Den flydende landsby, Kompong Luong
Siem Riep og øen Koh Rong

Klik på det lille billede - så bliver det stort

Det kongelige palads, Phnom Penh Det kongelige palads, Phnom Penh Sølvpagoden, Phnom Pehn Sølvpagoden, Phnom Pehn Sølvpagoden, Phnom Pehn
Det kongelige palads, Phnom Penh Det kongelige palads, Phnom Penh Sølvpagoden, Phnom Pehn Sølvpagoden, Phnom Pehn Sølvpagoden, Phnom Pehn
Killing Field: Choeung Ek, Phnom Penh Killing Field: Choeung Ek - her blev børs hoveder knust mod træet, Phnom Penh Killing Field: Choeung Ek, Phnom Penh Killing Field: Choeung Ek, Phnom Penh Tuol Sleng fængslet/S-21 toturfængsel under De Røde Khmerer,Nina og kunstneren der overlevede - Bou Meng, Phnom Penh
Båd på Mekong floden Silke øen - vævning Silke øen - silkekokoner og indfarvet silke Silke øen - væv Mekong floden - moske på bredden
Mekong Floden - udsigt til Phnom Penhs solnedgang Stort hotel ved Riverside, Phnom Penh Orkideer Båd på Mekong floden Båd på Mekong floden
Blomster sælger - lotusblomster - Phnom Penh Ofringer til Buddha - Phnom Penh Lotusblomster Ounalom temple - det største i Phnom Penh. Munke
jasminblomster der bruges til ofring Lokalt marked i Phnom Penh Lokalt marked i Phnom Penh - spåkone Lokalt marked i Phnom Penh Transport
Silkestoffer Kokosnødder Blomst Udong - udsigt over området Udong - udsigt over området, bl.a. et tempel
Udong - elefantudsmykning Udong - der sælges lotusblomster som ofres Udong - dekoration Udong - dekoration Nøkkerose
Udong - stupa Udong - abe har det herligt Udong - en baby sover i en hængekøje Bananer Lyserøde æg fra markedet i Phnom Penh